Hvordan beregnes leasing-prisen?

Leasing prisen sammensættes på basis af følgende punkter.

  • Årlige km. 20.000
  • Udbetaling: 15 % af bilens pris
  • Periode: 36 måneder.
  • Bilens Scrap-værdi (efter 3 år) sættes til:
    - Bilens beskatningsværdi fra ny - (max juridiske afskrivning pr. år i procent (57,81%) x 3 år)
  • Inkl. service, forsikring.
  • Ekskl. brændstof, dæk, olie.

Alle beløb er ekskl. moms.


Hvordan beregnes merskatten som firmabil?

Den årlige merudgift en firmabil medfører, kan beregnes som en marginalskat på 58,97 % (marginalskat inkl. kirkeskat samt AM-bidrag).

Beskatning af fri bil fra den 1. januar 2010:
For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er under 3 år gamle, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag. Fri bil beskattes med 25% af de første 300.000 kr. og 20% af den resterende værdi, dog af mindst 160.000 kr. Efter 3 år nedsættes værdien til 75% af nyvognsprisen, dog minimum 160.000 kr.

Den årlige beskatning beregnes som en procentdel af bilens nyværdi efter ovenstående formel. Beløbet tillægges den personlige indkomst.

Miljøtillægget på firmabiler, der træder i kraft pr. 1. januar 2010:
Miljøtillægget tillægges den skattepligtige værdi af den fri bil. Miljøtillægget udgør den årlige ejerafgift for bilen. Hvis bilen ikke er omfattet af reglerne om ejerafgift, udgør miljøtillægget den årlige vægtafgift for bilen.

Personbiler, der er registreret første gang 1. juli 1997 eller senere, samt varebiler, der er registreret første gang 18. marts 2009 eller senere er omfattet af ejerafgiften. Afgiften opkræves ud fra bilens brændstofforbrug, som står på registreringsattesten.


Eksempel - bil til en værdi af 500.000 kr:
25% af kr. 300.000 kr. 75.000 kr.
20% af kr. 200.000 kr. 40.000 kr.
*Ejerafgift / Vægtafgift (*benzindrevne personbiler ved 13,9 km/l) *3.020 kr.
Til beskatning 118.020 kr.
*Miljøtillægget = ejerafgift om bilen omfattes af en ejerafgift, ellers er miljøtillægget = vægtafgift
Marginalskat inkl. arbejdsmarkedsbidrag mv. 56,1 %  
Merskat ved firmabil 66.209 kr.
 
Kilde: PriceWaterhouseCoopers